Kapitel 1:
Afsløringen
‘Nazi-mindelund skal placeres ved Gudenåen!’. Med den afsløring indleder journalist Kaj Christensen i 1971 en jagt på en lille gruppe danske nazi-sympatisører, der ønsker at hylde deres faldne kammerater på en skrænt nær den jyske å. I en tid hvor nazismens ofre stadig befinder sig på de danske arbejdspladser, skaber historien forargelse, og den klinger snart i både nationale og internationale medier.
Foto: Flyfotoarkivet.dk/Favrskov Kommune (1972)
Journalist Kaj Christensen og fotograf Poul Erik Bilstrup er i bil på vej til flyvepladsen i Randers en junidag i 1971. Lørdagen før har Kaj Christensen i Folkebladet i Randers afsløret, at en gruppe jyske nazi-sympatisører er i fuld gang med at etablere en mindelund for Hitlers danske SS-soldater, der kæmpede på Østfronten.
“Jamen for fanden, tænkte jeg. Det kan ikke være rigtigt, at man vil lave sådan en mindelund for nazister, når man tænker på, hvad der er blevet lavet af forfærdelige ting i nazismens navn. Det må vi afsløre, så folk kan debattere det,” fortæller han i dag.
De danske østfrontsfrivillige kæmpede for Nazityskland mod Sovjetunionen. Da de vendte tilbage til Danmark udgjorde en del af dem stammen i Schalburgkorpset, der arbejdede for den nazistiske besættelsesmagt. Korpset var forhadt af den danske befolkning, der betragtede gruppen som terrorister og mordere.
Da Kaj Christensen startede på Folkebladet i Randers var han føl hos den ældre journalist Viggo Thorstenson, der som 17-årig blev sendt i kz-lejr og på egen krop oplevede nazismens grusomheder.
“Min redaktør havde fortalt mig, at om mandagen kunne Viggo godt være lidt vanskelig at sidde ved siden af. Så kom minderne frem om tiden i lejren, og jeg skulle lade ham være nogle timer, før han blev flink og rar igen,” siger Kaj Christensen.
Avis måtte grave dybt i lommerne
Da Kaj Christensen først hørte om planerne om mindelunden, begyndte han at ringe rundt til folk, som han vidste havde haft en relation til Nazityskland, og kilder i foreningen bag den planlagte mindelund leverede de første tips til hans historier. De samme kilder kan efter den første afsløring nu give ham en nogenlunde beskrivelse af den skrænt, hvor de danske nazi-sympatisører arbejder på at oprette den kontroversielle mindepark.
“Det var ikke nok, at vi kunne fortælle, at mindelunden skulle ligge nede i nærheden af Kongensbro Kro. Vi vi var nødt til at vise læserne præcis, hvor nazi-lunden skulle ligge,” siger Kaj Christensen.
Det kunne bedst klares med et overbliksbillede fra luften, og den unge journalist går derfor til sin redaktør og beder om lov til at leje en helikopter.
“Det var virkelig noget, den fattige avis skulle punge ud til, men han stolede på, at vi havde en god historie, så han gav sig. Jeg tror ikke, de har haft lignende udskrivninger før eller siden,” fortæller Kaj Christensen.
(Kapitlet fortsætter under videoen)
OBS:
Dette er én lang fortælling fortalt i flere kapitler. Hvis du er havnet på denne side uden at have læst de foregående, bør du unde dig selv at starte fra starten.
Video: Sådan forløber helikopterturen (1 min. 36 sek.)
Politikere og borgere i oprør
Kaj Christensens afsløringer af den nazistiske hyldestpark ved Gudenåen vækker stor opmærksomhed landet over. Borgere, tidligere modstandsfolk og politikere raser i vrede vendinger i avisernes spalter.
Sagen ender også på den radikale statsminister Hilmar Baunsgaards bord, da det daværende socialdemokratiske folketingsmedlem Mogens Camre rejser sagen i Folketinget. Hans far var modstandsmand under krigen, og han ser med afsky på planerne.
“Nazismen er en menneskeforagtende og syg ideologi, og dens tilhængere var og er angribelige ud fra et humanistisk synspunkt. De danske, som i en farlig situation for Danmark og dets allierede gik fjendens ærinde, er dobbelt angribelige,” lyder det blandt andet i spørgsmålet fra Mogens Camre. Han vil have statsministeren til at svare på, hvad han agter at gøre for at forhindre mindelundens oprettelse.
Hilmar Baunsgaard afviser statslig indgriben i planerne om at oprette en privat mindelund. Han ønsker at værne om den personlige handlefrihed.
(Kapitlet fortsætter under billedet)
Ekstra Bladet er ligesom en stor del af de danske medier sprunget på historien om mindelunden, efter Kaj Christensen afslører planerne i Folkebladet i Randers.
Foto: Ekstra Bladet, 29. september 1971 - Bragt med tilladelse af Ekstra Bladet, adm. redaktør Ole Sloth.
Mindelunden er en skamplet
Også lokalt må myndighederne forholde sig til sagen, da daværende Kjellerup Kommune modtager en protest mod planerne fra organisationen “Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1940-45”.
“Det var landsforrædere, som, da Danmark var i nød, kæmpede for besættelsesmagten i stedet for imod den,” lyder det blandt andet i brevet til kommunalbestyrelsen, hvor den planlagte mindelund kaldes en skamplet på Danmark.
“Jeg finder personligt planerne meget taktløse, og kommunens bygningskontor har nu fået besked om nøje at følge med i, hvad der sker derude,” forklarer borgmester i Kjellerup Kommune Svend Winther (K) til Politiken.
Orla Dietz, daværende kommuneingeniør og chef for teknisk forvaltning i Kjellerup Kommune blev involveret i sagen som embedsmand, og han bekræfter i dag, at mindelunden for de faldne SS-soldater, var en særdeles uønsket sag blandt de ansvarlige politikere.
“Sådan en sag her var man jo ked af. Politikerne vidste godt, at de ville få en masse bøvl med den, og de ville nødig beskyldes for at være for tyskvenlige. De skulle gerne vælges igen, og det talte nok ikke godt på karakterlisten, hvis det hed sig, at de havde givet tilladelse,” forklarer Orla Dietz 45 år efter sagen gav genlyd på kontorerne i Kjellerup Kommune.
De gode mod de onde
Hadet og modstanden mod landssvigerne var noget, de fleste danskere kunne samles om og bruge til at bekræfte deres egen demokratiske overbevisning. Det mener Rasmus Hyllested, historiker fra Roskilde Universitet og forfatter til bogen ‘På den forkerte side - De danske landssvigere efter befrielsen’.
“Selv 26 år efter krigen repræsenterer de stadig den dårlige samvittighed. Mange danskere følte ikke helt, at de havde gjort nok for at bekæmpe tyskerne under besættelsen, så nu skulle landssvigerne straffes, hver gang de stak hovedet frem. Der var heller ikke ret mange af dem, så derfor kunne man give dem en ordentlig tur og samtidig hævde sig selv,” forklarer han.
I starten af 1970’erne var der en klar opfattelse i samfundet af, hvem man måtte hylde og mindes, og hvem man bestemt ikke måtte. Det fortæller historikeren Claus Bryld, dr. phil og professor emeritus ved Roskilde Universitet. Han har blandt andet forsket i den kollektive erindring om især Anden Verdenskrig.
“Nazister og specielt de østfrontsfrivillige blev jo dæmoniseret efter krigen. Der er stort set kun to parter; de onde tyskere og de gode frihedskæmpere. Det billede bliver endnu mere skærpet af, at 70’erne med ungdomsoprøret var en ekstra venstreorienteret tid,” siger Claus Bryld.
(Kapitlet fortsætter under billedet)
Også politiet holder øje med placeringen af den planlagte placering af mindelunden. Billedet her er taget den 13. august 1971 for Teknisk Afdeling ved Rigspolitichefen og siden sendt til Viborg Amtskommune. Kilde: Rigsarkivet
Mindelunden bliver modbydelig virkelighed
For Kaj Christensen er historien om nazi-planerne blevet endnu varmere efter de mange reaktioner, der er kommet på hans artikler.
“En ting er, at vi afslører planerne og beliggenheden. Noget andet er, når det bliver modbydelig virkelighed. Det kræver, at vi er på stedet, når det bliver indviet og kan bevise, at det er rigtigt - at der virkelig er nogle mennesker, der vil lave sådan en mindepark,” siger Kaj Christensen.
--
I et håb om at kunne afsløre indvielsen bruger Kaj Christensen og fotografen Poul Erik Bilstrup den kommende tid mange weekender i krattet ved Gudenåen over for mindelunden. Lørdag den 25. september ser de pludseligt flere biler køre ind på den lille grusvej ned til grunden.
Klik her for at læse Kapitel 2: Indvielsen