top of page

Kapitel 5

NAZISVIN!

Efter murens fald genoptager antifascister kampen mod mindelunden, og de angriber den gentagne gange som et politisk symbol på nazisme.

Foto: Privat arkiv

En gruppe aktivister trodser den 30. maj 2002 en regnfuld midtjysk torsdag og tvinger endnu engang Viborg Politi på besøg i mindelunden.

 

Bent Olesen, daværende landbetjent i Kjellerup bliver sat på opgaven og kan konstatere, at hærværksmænd med spraydåser, knofedt og et bemærkelsesværdigt engagement har raseret det lille mindested ved Gudenåen. Sten og kors ligger væltet, mens to trappegange af lecasten er gravet op og spredt i mindelunden.

 

“Det var jo helt åndssvagt. Jeg kunne ikke se noget andet formål med det end at ødelægge. Det må være noget, man virkelig var modstander af, siden man var så ihærdig,” fortæller han i dag.


(Kapitlet fortsætter under videoen)

OBS:
Dette er én lang fortælling fortalt i flere kapitler. Hvis du er havnet på denne side uden at have læst de foregående, bør du unde dig selv at starte fra starten.


Tryk her for at gå til begyndelsen

Video: Landbetjent Bent Olesen viser skaderne på mindelunden efter angrebet i 2002 (2 min. 1 sek.)

Angrebet på mindelunden i 2002 er langt fra det eneste i nyere tid. Også i 1992 og 2005 modtager politiet i Viborg anmeldelser om ødelæggelser. Ifølge Frants Langhoff, talsmand for foreningen bag mindelunden, er ikke alle angreb blevet anmeldt.

 

“Man kan kun ryste på hovedet over, at de laver sådan noget svineri et sted i naturen. Det er helt meningsløst. De er ikke klar over, hvem de rammer. De tillægger os ting, der ikke har noget med os at gøre,” forklarer Frants Langhoff, der dog kan fortælle, at der ikke har været angreb på mindelunden siden 2005.

 

Anti-fascistiske aktioner

Flere grupper har i tidens løb taget æren for hærvæksepisoderne under navnene ‘Militante Anti-fascister’, ‘Lokale Antifascister’ og ‘Antifascistisk Modstand’.

 

Ifølge Chris Holmsted Larsen, historiker og forsker i politisk ekstremisme ved Roskilde Universitet, er mindelunden et naturligt mål for aktivister, der vil vise deres modstand mod fascisme:

 

“Der er jo ikke særlig mange symboler, markeringer eller mindesteder, der har en nazistisk herkomst, så hvis man leder efter et sted at vise modstand mod nazisme, fascisme og fremmedhad, så er mindelunden oplagt,” forklarer han.


(Kapitlet fortsætter under billedet)

Sympatisører af mindelunden beskuer skaderne efter hærværksaktionen i 2002. Foto: Privat arkiv

I 2002 var bogstaverne ‘AFA’ malet flere steder i mindelunden med rød maling. Forkortelsen tilhører Antifascistisk Aktion, der tidligere har kaldt sig selv en revolutionær venstreorienteret organisation. Siden 1992 har den aktivistiske gruppe især gjort sig bemærket med moddemonstrationer ved nazistiske og islamkritiske forsamlinger i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

 

Når vi ringer til Antifascistisk Aktions kælderlokale på Nørrebro, mødes vi dog ikke af mange indrømmelser. Ifølge den unavngivne unge mand, der tager telefonen og i øvrigt kan fortælle, at han ikke ønsker at “deltage i sådan noget, hvor jeg bliver citeret”, er dét en bevidst strategi fra AFA’s side. Organisationen tager ikke ansvar for de aktioner, som de står bag, og derfor vil han ikke udtale sig om, hvorvidt mindelundens fjender skal findes blandt deres medlemmer.

 

Østfrontsveteranerne er et oplagt mål på den politiske vestfront

I pressemeddelelser udsendt i forbindelse med 90’ernes og 00’ernes hærværk forklarer gerningsmændene, at aktionerne er en del af kampen mod nazismen.

 

I et anonymt brev sendt til Politiken efter hærværket i 1992 skriver ‘Militante Anti-Fascister’, at formålet med aktionen skal ses som en protest mod den dengang spirende nynazisme i både Danmark og Tyskland.

 

Samme toner lyder, da gruppen ‘Lokale Anti-Fascister’ tager ansvar for hærværket i 2005. Aktionen involverer også et angreb på foreningens hjemmeside, der erstattes med teksten:

“Vi har i dag, d. 2. juni 2005, lukket Frikorps-Danmark.dk. Siden var et propaganda-organ for fascister og andet rakkerpak, der kæmpede under tyskerne i 2. Verdenskrig. Derfor er siden nu lukket,” lyder teksten på hjemmesiden.

 

Selvom mere end 70 år er gået, siden mindelundens hovedpersoner kæmpede for Hitler i Østfrontens frosne sumpe og birkeskove, er de god ammunition for antifascister i dag. Ifølge Chris Holmsted Larsen har mindestedet en tyk symbolik, som grupperne kan bruge til deres fordel.

 

“De bruger fortiden til at smide grus i maskineriet på, hvad der i deres opfattelse er, nutidens fascistiske og nazistiske grupperinger. Hvis man kan hænge dem op på Hitlers forbrydelser mod menneskeheden under Anden Verdenskrig, så står man ret stærkt i denne her kamp. På den måde kan man markere og legitimere sin modstand mod nazisme og fascisme,” forklarer Chris Holmsted Larsen.


(Kapitlet fortsætter under billedet)

Ved hærværket mod mindelunden i 2002 spraymales hammer og segl på mindestenen. Foto: Privat arkiv

Mindelunden er et af de mest kontroversielle

Angreb på mindesmærker er dog ikke en disciplin forbeholdt nutidens antifascister. Ifølge Inge Adriansen, kulturhistoriker og adjungeret professor ved Syddansk Universitet, er sådanne stridigheder historisk set langt fra enestående. Hun har en ph.d. i nordisk folkemindevidenskab og har blandt andet undersøgt mere end 3.000 danske monumenter, mindesmærker og mødesteder i bogen ‘Erindringssteder i Danmark’.

 

Særligt har tre typer mindesteder vakt danskernes vrede. Tyske mindesmærker i Sønderjylland, mindesmærker for folk, der repræsenterer samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig - og så mindesmærker associeret med nazismen. De andre typisk kontroversielle mindesteder har i nyere tid fået lov til at stå i fred. Derfor er mindelunden ifølge Inge Adriansen i dag et af de mest udsatte mindesteder i Danmark.

 

“Et mindesmærke for en eller flere personer fortæller, at de pågældende er værd at hædre og fastholde i erindringskulturen. Og hvis det så er personer, der har stået for en kontroversiel politisk holdning, så kan det føre til hærværk,” forklarer Inge Adriansen.

 

Selvom hærværket sandsynligvis er udført af en lille gruppe personer på den yderste venstrefløj, vidner aktionerne alligevel om samfundets generelle holdning til stedet, forklarer historikeren Claus Bryld, dr. phil og professor emeritus ved Roskilde Universitet. Han har blandt andet forsket i den kollektive erindring om især Anden Verdenskrig.

 

“Jeg tror, flertallet af befolkningen er ligeglade med, om der ligger sådan et mindesmærke derovre - og i øvrigt vil tage afstand fra hærværk mod det, men de vil aldrig selv opsøge det eller deltage i mindehøjtideligheder på stedet. På den måde kan man sige, at flertallet stemmer med fødderne mod mindesmærket,” forklarer han.

 

--

 

Det sidste hærværk mod mindelunden blev begået i 2005. I dag, 11 år senere, er mindestedet på skrænten ved Gudenåen i fare for at miste sin betydning, efterhånden som de sidste veteraner fra Østfronten går bort.


Tryk her for at læse Kapitel 6: Mindestedet ved Gudenåen visner

bottom of page